I evighed,
føler jeg har staaet
her,
I en evighed,
Har De dræbt min slægt!?!
Jeg er
skovens majestæt,
den ældeste eg.
Gennem tider har jeg set.
Folk i forandring,
ødelæggende, morderiske og graadige, som
Fenrisulven.
Jeg har set igennem tider.
Fugle, klukkende og skrigende,
syngende og skrabbende.
alle har De siddet paa mine grene,
sommer, vinter
til høst og til vaar.
Old er jeg, men ej rusten.
Stolt er jeg, men ej tilfreds.
Længselsfuld er jeg, men ej vred.
Ensom! ja, men ej bange
for jeg ved, at livet
en dag
indhenter
mig...
af Priiskorn.
Til aar og fred! |
|