Helle og Poul-Erik havde arrangeret en tur til Tokkekøb hegn, hvor vi skulle
se lidt af området, blóte på kongedyssen, familiehygge og overnatte.
I dagene op til turen havde vejret ikke just vist sig fra sin pæne side,
og om formiddagen da vi drog hjemmefra regnede det også en del, men fuld
af tillid til vejrgudernes luner tog vi af sted alligevel, da vi ankom til
P-pladsen var solen da også brudt igennem skylaget og det dryppede kun lidt,
selvom der drev nogle temmelig truende skyer forbi.
Helle viste os vej igennem skov og eng, ned til lejrpladsen hvor vi skulle
sætte teltene op, undervejs kom vi forbi kongedyssen, og den måtte vi jo
lige kigge lidt nærmere på. På lejrpladsen fik vi indrettet os i en fart,
og så blev livet ellers nydt i fulde drag, solen skinnede nu og selskabet
var godt, stille og roligt dukkede de sidste deltagere op, og vi var så
småt ved at være klar til at gå ned til kongedyssen og blóte.
Poul-Erik skulle være gode denne gang, og han havde forberedt sig grundigt
med både tanker og kvad, han blev dog en smule forstyrret da han fandt ud
af at han havde glemt papiret med kvadet derhjemme. Inden vi gik til dyssen
fortalte han lidt om blótet, og hvad der lå af tanker bag det, ingen var
vist i tvivl om at dette blót betød meget for ham.
På dyssen fik vi stille og roligt indrettet blótpladsen og stillet os i
en cirkel, hvorefter blótet kunne begynde.
Selve blóthandlingen vil vi ikke gå i detaljer med, da det var en ret
personlig oplevelse for de fleste af os, men det primære fokus var på
vore forfædre.
At folk var ret påvirkede af blótet viste sig også bagefter hvor flere
blev eftertænksomme og lige måtte fordøje indtrykkene. Men efter lidt tid
var vi alle klar til at gå tilbage til lejrpladsen hvor vi begyndte at
forberede maden, Henning og Anette havde været på fisketur og havde
friskfangede torsk med til os, det gav en del morskab at se dem blive
renset på feltmaner...
Hele aftenen gik med spisning og hygge om bålet og det var vist ret sent
inden de 2 sidste fandt soveposerne, da vi vågnede næste dag var vejret
stadig fint, og morgenmaden blev nydt i fred og ro, men da vi så småt var
ved at være færdige med måltidet begyndte det at dryppe, og i løbet af få
minutter stod regnen ned i stænger, vi nåede heldigvis lige at få ryddet
maden væk.
Regnvejret lignede ikke en byge, og efter en god times tid blev nogle af
os enige om at bryde lejren ned og drage hjemad, det var godt nok en våd
oplevelse, men vi fik da grinet lidt af hinanden.
En dejlig oplevelse med en masse gode venner kunne ikke spoleres af en
smule regn, så vi drog alle hjem med fornyet energi og en oplevelse rigere.
klik på billederne for at se dem i stor udgave |